Vær med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til planteamet@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, By og Landskab, Torvet 2, 3600 Frederikssund.








Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her





Indtast bogstaverne vist ovenfor




Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.

Lokalplan 076

Hjem : 076 - Lokalplan for Vinge Centrum : Bestemmelser

MyGeoCloud - Online GIS - Store geographical data and make online maps - WFS and WMS


bn alle Luk alle

Bestemmelser

Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i § 2. Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen.
 
Til lokalplanen knytter sig 9 bilag:
Bilag 1: Lokalplanens afgrænsning
Bilag 2: Delområder
Bilag 3: Veje
Bilag 4: Byggefelter, bebyggede facader og hjørner
Bilag 5: Byggefelter, aktive stueetager
Bilag 6: Byggefelter og krav om altan
Bilag 7: Gruppering af byggefelter
Bilag 8: Designmanual
Bilag 9: VVM-redegørelse/ Miljørapport
Lokalplanens formål er at skabe mulighed for realisering af Vinge Centrum, der består af stationen, Det Grønne Hjerte - et rekreativt grønt byrum, detailhandel, liberalt erhverv, offentlig- og privat services, kontorer, boliger, byrum, grønne områder, veje, stier og tekniske anlæg. Det er derudover lokalplanens formål, at sikre at Vinge Centrum fremstår som en grøn tæt by med grønne frirum, parkeringspladser og veje- og stiforløb.

Visualiseringen af Vinge Centrum.
2.1Områdeafgrænsning
Lokalplanområdet afgrænses, som vist på bilag 1, og omfatter matriklerne:
5l, 7000i Snostrup By, Snostrup.
Samt en del af matriklerne:
1d, 1f, 1n, 5a, 5g, 5m, 5o, 30 og 31, samt 7000a, 7000b alle Snostrup By, Snostrup.
Samt en del af matriklerne:
9c, 9d, 9v, 9t, 30 og 32, samt 7000b, 7000g alle St. Rørbæk By, Snostrup.
Lokalplanen omfatter desuden alle parceller der efter den 23. februar 2016 udstykkes fra disse ejendomme.
 
2.2Lokalplanens delområder
Lokalplanområdet opdeles i 6 delområder, som vist på bilag 2.
 
2.3Zoneforhold
Lokalplanområdet er beliggende i landzone, med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres arealer, omfattet af lokalplanen til byzone.
 
3.1Anvendelse - Tekniske anlæg
Inden for lokalplanens område må der etableres tekniske anlæg.
 
3.2Delområdernes anvendelse
Delområde 1
Området må kun anvendes til S-togsstation og landskabsbro (broer over jernbanen) samt dertilhørende funktioner, såsom cykelparkering, kiosk og venteområder.
Der kan etableres detailhandel på maks. 200 m2 bruttoetageareal.
 
Delområde 2
Området må kun anvendes til Det Grønne Hjerte herunder grønne områder, rekreative formål, offentlige formål, idrætsfaciliteter, legeområder, regnvandsbassin, gang- og cykelstier. Området må anvendes til mindre bebyggelse. 
 
Delområde 3
Området må kun anvendes til parkering, parkeringshus eller parkeringskælder.
 
Delområde 4
Området må kun anvendes til:
  • Etageboliger og rækkehuse
  • Serviceerhverv (så som hotel-, konference - og restaurationsvirksomhed, undervisnings- og formidlings­virksomhed)
  • Offentlige formål (så som skole, fritidsordning, klub, genoptræning, institution, plejecenter, borgerservice, bibliotek, o. lign)
  • Kontor - og liberalt erhverv
  • Detailhandel
  • Idræts – og foreningsaktiviteter
  • Kulturelle formål
  • Rekreative formål
  • Grønne områder
  • Klimatilpasningsløsninger, eksempelvis forsinkelsesbassiner, arealer til oversvømmelse o.lign.
  • Ventefaciliteter
  • Parkering
  • Veje og stier
  • Jernbane
 
Delområde 5
Området må kun anvendes til:
  • Etageboliger og rækkehuse
  • Serviceerhverv (så som hotel-, konference - og restaurationsvirksomhed, undervisnings- og formidlings­virksomhed)
  • Offentlige formål (så som skole, fritidsordning, klub, genoptræning, institution, plejecenter, borgerservice, bibliotek, o. lign)
  • Kontor - og liberalt erhverv
  • Idræts – og foreningsaktiviteter
  • Kulturelle formål
  • Rekreative formål
  • Grønne områder
  • Klimatilpasningsløsninger, eksempelvis forsinkelsesbassiner, arealer til oversvømmelse o.lign.
  • Ventefaciliteter
  • Parkering
  • Veje og stier 
  • Jernbane
 
Delområde 6
Området må kun anvendes til veje samt regnvands-, spildevands- og forsinkelsesbassin.
 
3.1Skålen og landskabsbroen

Gennemgående i lokalplanen bruges begreberne 'skålen'og 'landskabsbroen'.
På ovenstående illustration er landskabsbroen vist med rød markering og skålen er vist med grøn markering.
4.1Udmatrikulering
  1. Alle veje skal udmatrikuleres i egen matrikel.
5.1Boulevarden (A)
  1. Adgangsvejen til Vinge Centrum, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges i en totalbredde på 21,5 m, dette er inklusiv rabat.
  2. Rabatter må højst være 3 meter bred i hver side af vejen.
  3. Rabatter skal fremstå med træer i begge sidder af vejen. Træerne skal plantes i underjordiske plantekasser, der modsvarer diameteren på kronen når træet er udvokset.
  4. Træerne skal være større træer f.eks. sølvpopler, ege- og lindetræer. Træerne skal plantes med en maksimal indbyrdes afstand af 16 m.

Tværsnit til inspiration for Boulevarden
 
5.2Stationsvejen (B)
  1. Stationsvejen, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges i en  totalbredde på 21,5 m.
  2. Parkering langs vejen skal minimum være i en bredde af 2 m.
  3. Der skal som minimum etableres træer i den ene side af vejudlægget. Træerne kan f.eks. etableres i fortovet eller mellem parkeringspladserne.Træerne skal plantes i underjordiske plantekasser, der modsvarer diameteren på kronen når træet er udvokset.
  4. Træerne skal være mindre træer f.eks. rønne-, tjørne-, kirsebær- eller blodblommetræer. Træerne skal plantes med en maksimal indbyrdes afstand af 12 m. Der skal ikke plantes træer på broen over banen.
 
Tværsnit til inspiration for Stationsvejen
 
 
 
5.3Primær lokalveje (C)
  1. Primære lokalveje, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges i en  totalbredde på 15,5 m.
  2. Der skal minimum etableres træer i den ene side af vejudlægget. Træerne kan f.eks. etableres i fortovet. Træerne skal plantes i underjordiske plantekasser, der modsvarer diameteren på kronen når træet er udvokset.
  3. Træerne skal være mindre træer f.eks. rønne-, tjørne-, kirsebær- eller blodblommetræer. Træerne skal plantes med en maksimal indbyrdes afstand af 12 m.

Tværsnit til inspiration for primær lokalvej
 
5.4Sekundær lokalvej (D)
  1. Sekundære lokalveje, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges med en totalbredde på 8,75 m. Vejene kan f.eks. udlægges som fælles lege- og opholdsarealer.
  2. Derudover kan vejudlægget indeholde parkering med permeabel belægning/græsarmering eller grønne rabatter, herunder klimatilpasningsløsninger.
  3. Der skal minimum etableres træer i den ene side af vejudlægget.Træerne skal plantes i underjordiske plantekasser, der modsvarer diameteren på kronen når træet er udvokset.
  4. Træerne skal være mindre træer f.eks. rønne-, tjørne-, kirsebær- eller blodblommetræer. Træerne skal plantes med en maksimal indbyrdes afstand af 12 m.
  5. Ved blinde veje skal der udlægges en vendeplads til en 10 meter lang lastbil.

Tværsnit til inspiration for sekundære lokalvej
 
5.5Promenade (E)
Promenaden, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges i en totalbredde på minimum 3 meter. På strækninger hvor promenaden skal anvendes til varekørsel og som brandvej skal totalbredden være minimum 4,5 meter. 
 
5.6Sti (F)
Stien, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges med en totalbredde på 3 meter. 
 
5.7Cykelsti (G)
Cykelstierne, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges som separate cykelstier i en bredde af 2,5 m.
Cykelstien omlægges og indgår som en integreret del af vej C og vej A. 
 
5.8Lokalvej, leg- og opholdsareal (H)
Lokalvej, leg- og opholdsarealer, hvis linjeføring fremgår af bilag 3, udlægges i en totalbredde på minimum 4 meter.
 
Tværsnit til inspiration for lokalvej, leg- og opholdsareal
 
5.9Affaldsløsninger på vejene
Det er tilladt at etablere nedgravede affaldsløsninger på alle vejudlæg inden for lokalplanens område. Afstand fra boligens hoveddør til affaldsopsamlingsplads må maks. være 100 m, og må ikke krydses af en trafikeret vej. Der skal være belagt underlag ved affaldsstationer. Det skal være muligt for en renovationsbil at holde ved opsamlingspladsen uden større gene for den øvrige trafik.
Affaldsløsningerne skal være godkendt af Frederikssund Kommune og overholde kommunens affaldsregulativ.
 
Når der i en lokalplan er angivet en udstykningsplan, bebyggelsesplan med placering af veje, stier mv., så kan der jf. kendelse fra Planstyrelsen ske mindre justeringer på 2-3 m ved den endelige projektering uden at dette må anses for så væsentlig en afvigelse at det vil kræve en dispensationsbehandling.
 
Se vejregler for arealbehov for vendepladser, "BYERNES TRAFIKAREALER - Anlæg for parkering og standsning i byer"
6.1Parkeringsnorm
I forbindelse med etablering eller ændret anvendelse af boliger, offentlige formål og erhverv inden for lokalplanens område skal der udlægges parkeringsareal svarende til:
  • 0,6 bilplads pr. etagebolig.
  • 1 bilplads pr. øvrig bolig.
  • 1 bilplads pr. 25 m² butiksareal.
  • 1 bilplads pr. 50 m² øvrigt erhvervsareal og offentlige formål.
Byrådet kan tillade dobbeltudnyttelse af parkeringspladser og ændret anvendelse af parkeringspladser på baggrund af et konkret projekt. Byrådet vil gerne fremme, at tekniske anlæg og byrum kan anvendes til mere end én funktion. Eksempelvis kan parkeringspladser anvendes til klimatilpasning eller boldbane, hvis det giver mening i forhold til det konkrete projekt.
 
6.2Forbud mod parkering
Inden for lokalplanens område er der forbud mod parkering af både, campingvogne, trailere, campletter og lignende, samt uindregistrerede køretøjer på ube­byg­gede arealer.  
 
6.3Parkering - Delområde 3
Der skal anlægges 2 parkeringshuse i op til 6 etager, når parkeringsnormen tilsiger det.
Byrådet kan dispensere fra parkerings­normen, hvis der er særlige konkrete forhold, der tilskynder det. Det kan eksempelvis være, fordi der etableres parkering integreret bebyggelsen eller der er indrettet midlertidige parkeringspladser på terræn på ubebyggede byggefelter.
 
6.4Midlertidig parkering
I forbindelse med udbygningen af Vinge Centrum kan det tillades at indrette parkeringspladser på terræn på ubebyggede byggefelter - byggefelterne fremgår af bilag 4. Det er ikke tilladt at etablere parkering i gårdrum, når der er opført byggeri på et byggefelt.
 
6.5Parkering integreret i bebyggelsen
Parkering kan integreres i bebyggelsen, dog ikke i stueplan langs facader med krav om åbningsgrad.
 
6.6Pendlerparkeringspladser
Der skal etableres 150 parkeringspladser i tilknytning til stationen.
 
6.7Træer ved bilparkeringspladser
For hver 10 bilparkeringspladser, der anlægges i det fri, skal der plantes et træ som har et voksested på mindst 2,5 m i diameter. Underjordiske plantekasser skal modsvare diameteren på kronen når træet er udvokset.
Træerne skal være mindre træer f.eks. rønne-, tjørne-, kirsebær- eller blodblommetræer.
Der kan dispenseres fra dette krav, hvis parkeringspladserne anlægges som midlertidige på områder udlagt til byggefelter jf. § 7.3.
 
6.8Særligt for parkering langs banelegemet
Parkeringspladser langs banelegemet skal udføres med permabel belægning. Langs skel mod banelegement skal etableres et beplantningsbælte på minimum 1 meter til afskærmning af bilerne på parkeringsarealet.

For hver 20 meter parkeringsareal langs banen skal der plantes et træ. Ved placering af træer i forbindelse med parkeringspladser, skal der etableres et voksested på mindst 2,5 m i diameter. Underjordiske plantekasser skal modsvare diameteren på kronen når træet er udvokset. Træerne skal være mindre træer f.eks. rønne-, tjørne-, kirsebær- eller blodblommetræer.

 



Ovenstående illustration viser et tværsnit af disponeringen af arealer langs banelegemet i Vinge.
 
6.9  Cykelparkering
Der skal etableres 500 cykelpladser i tilknytning til Vinge Station.
Der skal udlægges areal til cykelparkering svarende til mindst:

  • 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig,
  • 2 cykelparkeringspladser pr. øvrig bolig,
  • 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² butik,
  • 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² erhverv og
  • 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² til offentlige formål.
 
 Ved busstoppesteder skal der gøres plads til overdækket cykelparkering. Cykelparkeringspladserne må gerne indgå som en del af bebyggelsen, ved anvendelse til erhverv eller offentlige formål skal cykelparkeringspladserne være offentligt tilgængelige.
 
På baggrund af en konkret vurdering kan parkeringsareal ved butikker fastsættes til mindre end beskrevet i § 5.1.
Dobbeltudnyttelse af parkering kan f.eks. være at parkeringsarealerne udnyttes til sports, lege- eller opholdsarealer når bilerne er væk. Eller at erhvervsparkering anvendes til offentlig parkering uden for virksomhedens arbejdstid.
Cykelparkeringspladserne til brug for stationen og detailhandel bør være placeret synligt, trygt og tæt på målet. Samtidig skal cykelparkeringspladserne placeres og indrettes, således at de ikke virke skæmmende i byrummet.
Der henvises til den til enhver tid gældende Parkeringsbekendtgørelse for Frederikssund Kommune.
7.1Ledninger
Alle forsyningsledninger skal være nedgravede. Dog er S-togsledninger undtaget.
Ledninger til fælles forsyning skal være placeret i vejareal, lege- og opholdsareal eller i Det Grønne Hjerte.
Dog må ledninger ikke placeres hvor der er planlagt nedgravede affaldsløsninger.
Byrådet kan meddele dispensation til at placere ledninger andre steder inden for lokalplanens område, hvis dis­pen­sationen gives på baggrund af konkrete og tekniske forhold.
 
7.2Tomrør til føring af ledninger i veje
Tomrør og kabelbrønde skal etableres i forbindelse med anlæg af veje og stier inden for lokalplanens område.
 
7.3Belysning langs banen
Belysning langs banen må ikke virke forstyrrende for togpersonalet, herunder bl.a. belysning på veje, stier, pladser, facader og skilte mv.
8.1 Principper for placering af bebyggelse
Detailhandel og serviceerhverv, skal placeres grænsende til Promenaden (E), Boulevarden (A), Stationsvej (B) (se kortbilag 3).
Bygninger i det centrale område rundt om S-togsstationen og Landskabsbroen skal opføres, så byggeriet, helt eller delvist i byggefeltet, er i mindst 4 etager og må gerne fremstå sammenbygget med stationen. I disse bygninger kan der etableres detailhandel, Se bilag 5 og § 7.7. 
 
8.2Detailhandel
Der må kun etableres detailhandel i delområde 4. Se bilag 2. Dog er det tilladt at etablere detailhandel på maks. 200 m2 bruttoetageareal i delområde 1.Butikkernes hovedindgang skal placeres ud til Boulevarden (A) eller Stationsvej (B), som fremgår på bilag 3.
Den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 3.500 m² bruttoetageareal.
Den enkelte udvalgsvarebutik må ikke overstige 2.000 m² bruttoetageareal. 
 
8.3Byggefelter og fastsættelse af bruttoetagemeterareal
Indenfor lokalplanens område udlægges byggefelter som det fremgår af bilag 4.
Byggefelterne er grupperet i 5 grupper som vist på bilag 7.
For hver gruppe er der fastsat et samlet maksimalt bruttoetageareal, som kan fordeles over byggefelterne internt i hver gruppe.
jf. redegørelsen til Bebyggelse og omfang og placering, skal der tages hensyn til evt. skyggepåvirkning af andre byggefelter.
 
Grupperingerne fastsættes med følgende maksimale bruttoetageareal, idet der henvises til bilag 7:
 
Gruppe 1: 33.750 m2
Gruppe 2: 32.030 m2
Gruppe 3: 35.760 m2
Gruppe 4: 33.150 m2
Gruppe 5: 30.880 m2
 
Byggefelter til parkeringshus - markeret med 'P' på bilag 7, kan hver bebygges med 9.150 etagemeter
 
8.4Bygningers placering i byggefeltet
De mørkeblå markerede hjørner, som fremgå af bilag 4, skal bebygges.
De gul-markerede facadelinjer, som vist på bilag 4, skal bebygges med minimum 70%. En facade langs en facadelinje må gerne fremstå i forskelligeartede takter for at skabe liv og variation.
 
8.5Placering af sekundære bygninger
Garager, udhuse, carporte, skure, overdækninger, varegårde, drivhuse, legehuse og lignende må placeres uden for byggefelterne.
 
8.6Særligt for delområde 2
Indenfor delområde 2, må der alene opføres bygninger som hver udgør på op til 120 m² til brug for områdets anvendelse. Disse bygninger må placeres uden for et byggefelt.
 
8.7Etager og bygningshøjder
Alle opvarmede bygninger inden for lokalplanens område skal som minimum opføres i 2 etager og som maksimum opføres i 8 etager. Dog undtaget sekundære bygninger som f.eks. garager, carporte, udhuse, legehuse og lign.
Opvarmede bygninger til offentlige formål og bygninger opført i delområde 2 (Det Grønne Hjerte) kan bygges i 1 etage.
Byggeri inden for byggefelter markeret med et A på bilag 5 skal mindst opføres i 4 etager, for en del af eller i hele byggefeltet. Undtaget er dog byggeri til børnehaver og lignende.

Der er fastsættes følgende krav om maksimal højde for byggeri:

  • 8 meter for bebyggelse i 1-2 etager.
  • 11 meter for bebyggelse i 3 etager.
  • 14 meter for bebyggelse i 4 etager.
  • 17,5 meter for bebyggelse i 5 etager.
  • 20 meter for bebyggelse i 6 etager.
  • 22,5 meter for bebyggelse i 7 etager.
  • 25 meter for bebyggelse i 8 etager.
Højde måles fra naturligt terræn eller et fastlagt niveauplan til tagfod.Eventuel skorsten kan være højere end de ovenfor angivne højder.

Garager, udhuse, carporte, skure, overdækninger, varegårde, drivhuse, legehuse og lignende er undtaget bestemmelsen om minimumsetage, dog må de maksimalt være 3 meter høje. Frederikssund Kommune kan dispensere for dette krav, hvis der er tale om anvendelse til erhverv, hvor begrundelsen er hensynet til virksomhedens drift.

Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, solceller/solfangere medregnes ikke ved fastsættelsen af bygningshøjden.

For erhvervsetager må bygningshøjden øges med 0,75 meter for hver etage, dog må den samlede bygningshøjde ikke overstige 30 meter. For nedenstående udsnit i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet gælder, at bebyggelsen som vist maks. kan opføres i 2 og 4 etager. Hensigten er at sikre de eksisterende boliger på Stationsvænget mod skyggepåvirkning, samt at sikre at der ikke sker skyggepåvirkning til gene for yngleområder for spidssnudet frø i Tvinsmosen.

8.8Affaldshåndtering for erhverv og detailhandel
Affaldshåndtering for erhverv og detailhandel skal placeres skjult i en bygningskonstruktion.
 

8.1 Et fastlagt niveauplan: Frederikssund Kommune fastsætter i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse et niveauplan. 
 
8.2 Skyggepåvirkning 1
Masterplanen for Vinge Centrum viser nedenstående diagram for solforhold. Med henvisning til ovenstående illustration til § 8.7 ses det, ved de markerede sorte cirkler, at bebyggelse i 2 og 4 etage, ikke vil medføre skyggepåvirkning af de eksisterende nabobebyggelser og Tvinsmosen.

8.3Skyggepåvirkning 2
Lokalplanen giver mulighed for byggeri i op til 8 etager, dette kan ske, når der samtidig tages hensyn til evt. skyggepåvirkning af de omkringliggende byggefelter.
Det er essentielt at sikre gode lysforhold i og mellem boligerne. Designmanualen, Bilag 8, side 21 beskriver og illustrerer hvorledes dette bedst sikres og der henvises tillige til SBi-anvisning 219, 'Dagslys og rum i bygninger'.
9.1Facadematerialer
Facader på bygninger skal fremstå i naturlige materialer, der har en stoflighed og som patinerer. Som eksempler kan nævnes tegl, natursten, træ eller beton. Ved brug af pladematerialer, skal de have en stoflig overflade.
Facader på bygninger må ikke opføres i blanke og reflekterende materialer. Det vil sige, at facadematerialer ikke må have et glanstal over 10. Det er dog tilladt at facader fremstår med glasfacader.
Det er tilladt at lave ’grønne’ facader, dvs. facader med beplantning.
(Se fotoeksempler under § 9.2)
 

Eksempler på facadematerialer.
 
9.2Facadematerialer til P-huse, delområde 3
P-huse inden for delområde 3 skal fremstå med grønne (det vil sige beklædt med planter) eller aktive facader (det vil sige, hvor facaden eksempelvis er udsmykket eller anvendt til en anden funktion, såsom klatrevæg, tv-skærm med videre).
 
Eksempel. Øverste billederække viser 'grønne' facader og nederste billedrække viser aktive facader.
 
9.3Facadens udformning og arkitektonisk variation
Alle boliger i stueplan skal have direkte niveaufri adgang til terræn.
Opvarmede bygninger må kun fremstå facadeløse med ”blinde gavle”, såfremt gavlen er 'grøn' eller på anden vis aktiv. En facadeløs gavl, er en gavl uden vinduer.

Eksempel på åbninger i den røde gavl.
 
Inden for hvert byggefelt skal der være arkitektonisk variation, det betyder at der skal være forskel i bygningens eller bygningernes geometri og materialevalg.
Bygningsfacader, der er markeret med gul på bilag 4, skal som minimum i stueetagen fremstå med en form for relief eller forskydning i facaden.
Hvert byggefelt består af individuelle kvadratiske kuber eller flere sammenhængende enheder. Mellem de forskellige enheder skal der være en variation i både geometri og materiale. Eksempelvis skal der være en geometrisk- og materialevariation mellem bygningsmassen i enhed E, F og G, som vist herunder, selvom E og G ligger på samme byggefelt.
 
Eksempel på arkitektonisk variation.
 
Hvis bygninger inden for et byggefelt er opført i forskellige højder, skal skiftet i højden markeres med et materialeskift i facaden, således at der skabes en variation i bybilledet. 
Eksempel på materialeskift i facaden.
 
9.4Åbningsgrad i stueetage
Ved byggeri på byggefelter, som er vurderet som attraktive for detailhandel, skal stueetagen være forberedt til at rumme detailhandel og serviceerhverv med publikum. Derfor skal alle facader på bygninger, der er markeret med bordeaux eller grøn streg på bilag 5 overholde følgende:
 
Facade med bordeaux streg:
Facader med bordeaux streg ligger særligt fordelagtigt i forhold til eksponering og flow er derfor pålagt en meget aktiv stueetage, hvor åbningsgraden skal være høj og hvor stueetagen skal have en minimumhøjde på 4 m (målt fra terræn til underkant etagedæk). Åbningsgraden skal være > 55%, og åbninger skal være < 0,5 m fra terræn og have en højde på > 2,5 m. Der skal være niveaufri adgang fra gaden.
 
Facade med grøn streg:
Facader med grøn streg skal have en stueetage med medium åbningsgrad og hvor stueetagen skal have en minimumhøjde på 4 m (målt fra terræn til underkant etagedæk)7. Åbningsgraden skal være > 40%, og åbninger skal være < 1 m fra terræn og have en højde på > 2,5 m. Der skal være niveaufri adgang fra gaden.
 
9.5Særligt for delområde 1
Stationsskålen skal opføres i beton. Trapper og siddeplinte skal etableres som separate støbeafsnit i beton.  Betonen må beklædes med træ, metal eller klinker på udvalgte steder. Alternativt kan betonen begrønnes eller anvendes som underlag til digitale løsninger.  
Gangbroer og sikkerhedsforanstaltninger må udføres i andet materiale. 
Søjlerne, som bærer skålen skal være udsmykket, således at de fremstår beklædes helt eller delvist med en anden overflade end rå beton. Beklædning kan også være informationstavler o.lign.

Referencebilledet er fra Alhondiga i Bilbao, April 2016.
 
9.6Altaner
For boliger, som hverken har have eller tagterrasse skal der etableres minimum en fransk altan.
Facader der støder op til en stiplet blå streg på bilag 6 skal opføres med altan med en dybde på minimum 1,5 m.
Udeliggende altaner med udkragninger og kanapper må maksimalt udkrage 1,5 m ud fra facaden.
Udkragede altaners længde må maksimalt dække 60% af den underliggende rum. Se nedenstående illustration
Altaner må maksimalt have en udkragning på  1,5 m ud over matrikelgrænsen. Forudsat, at brandveje sikres med en frihøjde på mindst 4,25 m.
Det er tilladt at etablere altangange, så længe denne konstruktion holdes på egen matrikel.
Altaner må ikke inddækkes, det er dog tilladt at lave glasinddækning som vindskærm i værn/rækværket. Maks. højde 120 cm.

 
9.7Tagmaterialer
Tage må ikke opføres i blanke og reflekterende materialer. Det vil sige, at tagmaterialer ikke må have et glanstal over 30.
Det er muligt at lave tage som 'grønne tage'.

Eksempel på 'grønt tag'
 
9.8Facade- og udhængsskilte
Skilte på butiksfacader skal brydes på tværs af grænsen mellem 2 selvstændige bygninger eller på tværs af bygningens hovedopdeling.
Facadeskilte må ikke dække hele facadelængden. Der skal efterlades minimum 20 cm omkring skiltet til nærmeste udspring i facaden.
Bygninger, hvis stueetage anvendes til detailhandel, må ikke afblænde eller tildække vinduerne med folie eller andet materiale, herunder bagsider af varehylder.
Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver butik eller serviceerhverv. Ved butikker eller serviceerhverv, som etableres på et hjørne, kan der dog placeres ét skilt til hver gadeside.
Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m² (eksklusiv ophæng) og ikke rage længere ud end 1 m fra facaden. Afstanden fra terræn til skiltets underkant skal være minimum 2,75 m.
Skiltning kan laves med løse bogstaver der opsættes direkte på facaden.



Eksempler på facade- og udhængsskilte
 

9.9Energi og ventilation
Solenergianlæg skal fremstå som en integreret del af bygningens klimaskærm.Individuelle anlæg til produktion af energi, herunder varme og nedkøling, skal fremstå som en integreret del af bygningen.

Eksempler på solenergiløsninger der er integreret i facaderne

10.1Hegn og hække
Alle hegn i skel skal fremstå som levende hegn, dog skal der være fast hegn langs banen udenfor stationen efter nærmere aftale med Banedanmark. Faste hegn bør begrønnes.
Hegn mod vej og sti må maksimalt være 1,5 m i højden. Hegn mellem boliger må maksimalt være 1,8 meter i højden.
Låger i hegn må maksimalt have samme højde som det levende hegn.
 
For etageboliger og rækkehuse gælder følgende krav:
Friarealet/opholdsarealet skal have en størrelse der svarer til mindst 25 % af det samlede etageareal til boliger, herunder boliger til ældre og handicappede. Regnvandsbassiner og vejarealer, som kan anvendes som lege- og opholdsareal, kan indgå som en del af de 25%.
Minimum 5 % af opholdsarealet til boligerne skal etableres som lege- og bevægelsesområder, der kan anvendes til legepladser, boldbaner o. lign. for områdets beboere. Resten af opholdsarealet skal indrettes som haveanlæg eller åbent fællesareal til ophold for områdets beboere. En del af op­holds­arealerne kan også etableres som terrasser, altaner, balkoner og lignende, under forudsætning af, at disse placeres solrigt og vendt mod syd eller vest.
Bestemmelsen om opholdsarealer kan efter Byrådets nærmere godkendelse lempes under forudsætning af, at der på tilstødende arealer findes åbne og let tilgængelige fælles opholdsarealer. 
 
For erhverv- og detailhandel gælder følgende krav:
Friarealet skal have en størrelse der svare til mindst 10 % af det samlede etageareal til erhvervsformål på hver matrikel og skal indrettes til ophold.
Friarealet kan etableres som terrasser, altaner, balkoner og lignende, under forudsætning af, at disse etableres solrigt og vendt mod syd eller vest.
Bestemmelsen om opholdsarealer kan efter Byrådets nærmere godkendelse lempes under forudsætning af, at der på tilstødende arealer findes åbne og let tilgængelige fælles opholdsarealer.
Regnvandsbassiner og vejarealer, som kan anvendes som lege- og opholdsareal, kan indgå som en del af de 10%.
 
For daginstitutioner og skoler gælder følgende krav:
Friarealet (ekskl. parkerings- og tilkørselselsareal og depotrum og personalefaciliteter) skal have en størrelse der svare til mindst 100% af det samlede etage­areal.
 
 
10.2Skilte
Der må kun placeres ét løst, fritstående skilt pr. butik eller serviceerhverv. Ved butikker eller serviceerhverv, som etableres på et hjørne, kan der dog placeres ét skilt til hver gadeside.
Løse, fritstående skilte må maksimalt være 110 cm høje og 65 cm brede.
 
 
10.3Byrumsinventar
I delområde 1 skal bænke, siddekanter og tribuner udføres i beton som monolistiske elementer, der "vokser" ud af terrænnet. Betonen må beklædes med træ, metal eller klinker på udvalgte steder. Alternativt kan betonen begrønnes eller anvendes som underlag til digitale løsninger.  
 
Eksempler på bænke og sidekanter.
 
Hvis der opsættes skraldespande i tilknytning til bænke, skal disse integreres i betonbænkene.
 
 
10.4Legepladser
Inden for delområde 4 og 5 skal der minimum etableres i alt 5 legepladser. Sportspladsen i § 9.10 gør det ud for en legeplads.
 
10.5Hvilepladser langs Promenaden
Langs Promenaden skal der etableres hvilepladser, i form af bænke eller lignende, for hver 100 meter.
 
 
10.6Opholdsområde i delområde 2
I delområde 2 skal der etableres enkelte små pladser til ophold, som skal indrettes med byrumsinventar herunder bænke.
 
 
10.7Beplantning i delområde 1
Den nordlige halvdel af Skålen er en beplantningsmæssig fortsættelse af den tilstødende del af Det Grønne Hjerte. Beplantningen skal tage udspring i hedens plantesamfund. Den skal være lav og med enkelte træer. Den skal have et detaljerigt og kultiveret udtryk, og en overvejende prydmæssig karakter.
Den sydlige halvdel af Skålen er ligeledes hjemsted for en beplantningsmæssig fortolkning af det tilstødende område af Det Grønne Hjerte. Den sydlige halvdel af skålen skal fremstå som let, lys og åben skov af træer med krone og med lav og vindfør underbeplantning.
Der skal på hele Skålen plantes træer i min. str. 12-14, og disse skal forankres ved fiksering af rodklump med sele. Bund- og staudeplanter plantes med en tæthed på 4-12 planter pr. m2, afhængig af art. Bundplantningerne skal kunne lukke efter 1-3 vækstsæsoner og herefter minimere behovet for renholdelse og lugning.
 

Eksempel på beplantning af Skålen.
 

Inspirationsbilleder til beplantning af Skålen.
 
10.8Beplantning i delområde 2
 
Den sydlige del af delområde 2:
I delområde 2, som ligger syd for delområde 1, skal der etableres og opretholdes et beplantet område med karakter af en lysåben skov. Rumligt skal skoven fungere som en grøn bufferzone mod Boulevardens trafik. Planterne skal være fra naturtypen Ege-blandingsskov. Beplantningen skal være artsrig og lagdelt i højskov, underskov og skovbund. Træplantninger etableres ved udplantning i flere forskellige størrelser, 70 % skovplanter, 15 % træer str. 8-10 og 15 % str. 14-16.
 
Eksempel på beplantningsplan af den sydlige del af delområde 2.
 
Inspirationsbillede af beplantning af den sydlige del af delområde 2.
 
Den nordlige del af delområde 2:
I delområde 2, som ligger nord for delområde 1, skal der etableres og opretholdes en åben og lav beplantning, med spredte fritvoksende træer og trægrupper. Vegetationssammensætningen skal tilpasses områdets relativt fugtige jordbund. Beplantningerne etableres som en kombination af træplantninger og udsåede frøblandinger. Der skal plantes træer i str. 10-12, i grupper af 3 til 7 individer i blivende afstande. Der skal udsås urte- og græsfrøblandinger, med både én- og
flerårige artssammensætninger. Der skal udsås græsfrøblandinger med flerårige artssammensætninger.
 
Eksempel på beplantningsplan af den nordlige del af delområde 2.
 
Inspirationsbillede af beplantning af den nordlige del af delområde 2.
 
10.9 Beplantning og byrum i delområde 4 og 5
I delområde 4 og 5 skal der til sammen mindst etableres og opretholdes 4 grønne byrum og en sportsplads.
Det er muligt at etablere parkering på sportspladsen, under forudsætning af at disse parkeringspladser skal indgå i samspil med sportsfunktionen.
De grønne byrum skal etableres på baggrund af én af de 4 nedenstående beskrivelser, de 4 grønne byrum må være forskellige:
 
Blomsterstien - den foranderlige bydel: Beplantningerne skal etableres ved plantning af blomstrende og frugtbærende nytteplanter, med selv- eller krydsbestøvende egenskaber. Der skal plantes frugttræer i min. str. 10-12, og buske i potter. Der skal plantes et udvalg af robuste og hårdføre, gerne hjemhørende sorter, i en blandet sammensætning af mindst 5-10 forskellige arter. Der skal udsås græsfrøblandinger.
 
Under trækronerne - den eventyrlige bydel: Beplantningen skal etableres med reference til en klassisk dansk bøgeskov. Der skal plantes en blanding af træer, str. min. 14-16, (20 %) og skovplanter (80 %). Derudover skal der etableres en større naturlegeplads med integreret bålplads.
 
Æblehaven - den spiselige bydel: Beplantningen skal være en æblelund af gamle danske æblesorter. Der skal vælges enten selv-eller krydsbestøvende sorter. Der skal plantes træer i str. min. 12-14 i blivende afstande.
 
Passagen - den spontane bydel: Beplantningen og byrummet skal have karakter som park. Der skal etableres grupper af fritvoksende træer som rumligt strukturerende og turbulensnedbrydende elementer, der min. plantes str. 14-16. Ved terrænspring skal disse understreges med kanter i beton, sten, træ eller jern, som også kan bruges som siddekant eller scenekant. Derudover skal der som minimum etableres en vandplads som består af en flade med flere forskellige bassiner, der inviterer til ophold og leg.  
 
 
10.10  Beplantning omkring regnvandsbassinet i delområde 5
Beplantningen omkring regnvandsbassinet skal bestå af en græsplæne med fritvoksende træer eller trægrupper. Dele af Brinkarealerne skal etableres med rørskov, således at der er mulige levesteder for insekter, fugle og padder.
 
Inspirationsbillede af beplantning omkring regnvandsbassinet i delområde 5.
 
10.1Spildevandsplanlægning
Parallelt med lokalplanen er der udarbejdet tillæg til spildevandsplanen: 'Tillæg til spildevandsplan 2013-2021, for Vinge Centrum' og 'Tillæg, Supplerende spildevandstracé fra Vinge By til Frederikssund Renseanlæg'. Heri beskrives areal og volumenbehov for regnvandsbassinerne.
 
11.1Sikring mod støj
Ved opførelse af bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, for så vidt angår trafikstøj og støj og vibrationer fra jernbanen, at støjniveauet ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier.
 

Illustration fra Masterplanen.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj er generelt overholdt, men på enkelte facader overskrides støjgrænsen på 58 dB. Disse steder skal der således iværksættes specielle tiltag eller det skal sikres at der findes en anden anvendelse end til støjfølsom anvendelse til de berørte facadeudsnit.
12.1Regnvandsbassiner i delområde 2
Der skal etableres et regnvandsbassin centralt i den sydlige del af delområde 2 – bassinet udformes som en naturlig skovsø, et lysåbent åndehul i skoven. 
Bassinnet er et spildevandsteknisk anlæg og skal have min 3-4 m arbejdsareal omkring bassinnet.
 
Eksempel på regnvandsbassin i den sydlige del af delområde 2.
 
I den nordlige del af delområde 2 skal der etableres et koblet system af regnvandsbassiner. Den vestlige bred mod det største bassin skal etableres som en fast terrasseret kant, med store trapper, der samtidig danner siddekanter til ophold. De øvrige kanter skal etableres som naturlige sø-brinker.
 
Eksempel på regnvandsbassin i den nordlige del af delområde 2. Det lille bassin på illustrationen er et såkaldt forbassin, hvor vandet renses inden det ledes til det større hovedbassin.
 
12.2Regnvandsbassin i delområde 5
I delområde 5 skal der etableres et regnvandsbassin. Regnvandsbassinets kant skal udføres i beton med indbyggede tribuner til ophold. Visse steder skal kanten være forbeholdt fugle og fremstå grøn, som mere naturlig søbred. Langs regnvandsbassinets kant skal der etableres arealer velegnede til picnic og grill.
Ved udformning af bassinnet skal der sikres plads til opstuvning af regnvand ved overløb, samt at der er gjort plads til arbejdsareal ved oprensning af bassinnet.


Eksempel på regnvandsbassin i delområde 5.
 
12.3Regnvandsbassin i delområde 6
I delområde 6 skal der etableres et regnvandsbassin til forsinkelse og rensning, samt som skybrudssikring i form af opstuvning af overløb ved større regnhændelser.

Den røde cirkel angiver placering af regnvandsbassin i delområde 6. Illustrationen viser vandoverfladerne i området i tørvejr. For 5- 100 års regn henvises til spildevandstillægget.
 
12.4Regnvandsbassiner generelt
Regnvandsbassiner indenfor lokalplanens område skal udformes med en skråning på brinkerne på mellem 1:5 - 1:1,5.

Illustration af regnvandsbassiner - inspiration til hvordan brinkerne kan udformes med forskellig skråning.
 
12.5 Hegning omkring regnvandsbassiner
Der må ikke etableres faste hegn som sikkerhed rundt om regnvandsbasiner inden for lokalplanens område. Regnvandsbasinerne skal derfor designes, således at faste hegn ikke er nødvendige. Er der behov for en sikkerhedsbarriere mod regnvandsbasiner skal disse udformes som naturlige barrierer, eksempelvis som vist på nedenstående referencebilleder.

Billeder af naturlige barrierer ved regnvandsbassiner.
13.1Parkering
Før ibrugtagning af ny bebyggelse eller ændring af anvendelse skal der være etableret parkeringspladser jf. bestemmelser om parkering i §5 og parkeringsnormerne i §5.1.
Ligeledes skal der være plantet træer  jf. §§ 5.7 og 5.8

 
13.2Vejtræer
Som en del af godkendelse af vejprojekter i området, skal der ved etablering af veje jf. §§ 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 sikres, at der plantes træer jf. lokalplanens bestemmelser for disse respektive vejtyper.


13.3Håndtering af spildevand og overfladevand
Til håndtering af spildevand og overfladevand jf. spildevandsplanen, skal alle ledninger, rør, render, regnvandsbassiner være etableret før bebyggelse samt vejanlæg kan tages i brug.


13.4Trafikstøj og støj og vibrationer fra jernbanen
Ny bebyggelse herunder de primære udendørs opholdsarealer og ændring af eksisterende bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret at støjniveauet ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj og støj og vibrationer fra jernbaner.
Se redegørelsen til §11.
 
13.5Friarealer/opholdsarealer
Før ibrugtagning af byggeri, skal det sikres at der er etableret friarealer/opholdsarealer jf. bestemmelserne i § 10.1
 
Ved byggeri i lokalplanområdet skal det påses at følgende vejledninger om støj fra Miljøstyrelsen er overholdt:
STØJ FRA S-TOGSBANEN: Støj og vibrationer fra jernbaner - vejledning nr. 1/1997 + Tillæg fra juli 2007, Miljøstyrelsen
TRAFIKSTØJ. Støj fra veje, vejledning nr. 4/2007, Miljøstyrelsen


Herudover gælder Frederikssund Kommunes Forskrift for støj og vibrationer fra november 2012.
 
14.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme der er omfattet af planen, ifølge Planlovens § 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan forsætte som hidtil. Lokalplanen medføre heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.
 
14.2 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. 
Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., med mindre Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20).
 
14.3 I henhold til Planlovens § 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen.
 
14.4 I henhold til Planlovens § 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med planen.
 
Således endelig vedtaget af Frederikssund Byråd d. 14. december 2016


John Schmidt Andersen
Borgmester

Ole Jacobsen 
Kommunaldirektør

 

Accepter cookies

Vores website anvender cookies. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på din computer for at kunne genkende din computer ved gentagne besøg. En cookie kan overføre information via din browser med det formål at berigtige eller identificere computeren (f.eks. via IP-adressen) eller brugeren. Cookies kan indeholde informationer som for eksempel registreringsdata eller brugerindstillinger. Når en server modtager en forespørgsel fra en computer, som gemmer cookies fra websitet, kan serveren bruge information gemt i denne cookie i kombination med information gemt på serveren. En cookie kan ikke indsamle oplysninger fra din computer og kan ikke overføre virus eller andre ødelæggende filer.

Andre planer

Spildevandsplan

Klimatilpasningsplan

Beredsskabsplan

Kontakt

Frederikssund Kommune

Planteamet


Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 47 35 10 00


planteamet@frederikssund.dk